Dåpen er et vakkert symbol for vår frelse.
Jeg er selv barnedøpt, barnet mitt er barnedøpt og forsamlingen og kirkesamfunnet jeg tilhører praktiserer barnedåp. Det betyr ikke at jeg er enig med dem i denne praksisen. De fleste jeg snakker med om dåpen, i de sammenhengene jeg går i, deler synet på dåpen som denne artikkelen frambringer. Derfor undrer det meg at barnedåpen har en så sentral og markant plass i vårt menighetsliv.
Min opplevelse er at de fleste ikke stiller seg bak at det er frelse i dåpen. Man blir ikke døpt for å bli et Guds barn, nei man lar seg døpe fordi man er et Guds barn. Anbefaler å lese denne artikkelen som jeg postet for noen år siden: Kommer babyer til himmelen når de dør?
Dåpen i Den Hellige Ånd er hva som finner sted i hjertet når man blir frelst, og er et avgjørende aspekt ved frelsen.
Denne artikkelen er ikke skrevet for å så splid, men for å vise hva Bibelen sier om dåpen. Guds Ord må gå foran all tradisjon. Målet med artikkelen er å bevisstgjøre troende på hva dåpen er. Jeg har bevisst ikke skrevet om dåpen før, da dette fort kan bli et betent tema. Det er mange følelser i sving når dette blir debattert og temaet er kirkesplittende, men ikke kirkediskvalifiserende slik vedtak om likekjønnede ekteskap er. Jesu kirke kan aldri/vil aldri velsigne synd eller be Herren om å velsigne synd.
Mange tenker ikke så mye over dåpen annet enn at det er og blir en viktig tradisjon. Idag er det mange ikketroende som bærer barnet fram til dåp. Dette undrer meg. Det viser iallefall at dåpens betydning, slik Bibelen forteller oss, ikke er i tankene på dem. Det hele blir mer en «starten på livet»-fest. Så sier mange at det er så fint at de gjør dette. Ja, fint er det, men barnet blir ikke et Guds barn fordi om foreldrene bærer det fram til dåp. Barnet er allerede et Guds barn. Det er er jo heller ikke en troshandling sålenge foreldrene ikke er troende kristne som er født på ny. Uansett blir man heller ikke frelst på grunn av foreldrenes tro.
Da jeg vokste opp var dåpen også en handling der barnet ble gitt sitt jordiske navn. Jeg ble døpt til å hete Richard. Dette viser med all tydelighet at dåpen har blitt og blir brukt til helt andre ting enn det som er den bibelske meningen med den. Idag «døper» man f.eks. båter og gir dem et navn. Dette viser at dåpen som en bibelsk handling blir fullstendig misbrukt og misforstått. Dåpen er ikke en navnefest.
«Er dåp påkrevd for kristne? Må jeg bli døpt for å bli frelst? Vil jeg gå fortapt dersom jeg ikke er blitt døpt? Er det bibelsk at vanndåpen er frelsende og en nødvendighet for å bli født på ny?»
Disse spørsmålene blir ofte spurt i kristne debatter. Det man tenker eller tror om dette emnet, er ikke så viktig som hva Bibelen sier, som er Guds sannhet. Denne artikkelen vil se på de bibelske doktrinene om dåpen og dens hensikt. Og mens kristne rett og slett blir befalt til å la seg døpe, er den ikke påkrevd eller nødvendig for frelsen.
Les hva Bibelen sier om dåpen:
Er dåp påkrevd for å komme til Himmelen?
25. juli 2020 at 22:28
Vet ikke. Kanskje.
LikerLiker
26. juli 2020 at 00:10
Jeg mener å ha lest at dette med at nådegavene er virksomme i dag er noe som oppsto ved den karismatiske bevegelsen oppsto, og den er ikke så gammel. Men dette skal jeg se om jeg finner noe om på nettet.
Jeg tilhører de som ikke tror nådegavene er virksomme i dag, men jeg tror heller ikke godtroende kristne som har blitt helbredet, trenger å være bekymret for at de skal utsettes for noe straff i fra Gud elle lignede…jeg tror de kan ta det helt med ro.
Det som betyr noe er at vi er frelst ved Golgataverket…men vårt syndelegeme må vi ha til vi går i graven, vi er ikke kvitt synden, men den kan ikke dømme oss mer, for Jesus har gjort opp for den.
I Guds øyne ER vi frelst, av nåde, ved tro. Så om vår vandring her på jord ikke er som den burde være, så er vår stilling som frelste overfor Gud ikke endret. For han ser oss bare gjennom Golgataverket, han ser oss bare gjennom det verk Kristus har gjort for oss…ikke hva vi er eller kan være for ham.
LikerLiker
26. juli 2020 at 11:38
Hei.
Jeg er overbevist om at Gud gjør under i dag også.
Når det gjelder spørsmålet om nådegavene er virksomme i dag, så skriver jeg BARE ut fra hvordan jeg forstår dette ut fra Guds eget ord, og særlig viktig for meg er Ef. 4, 11 hvor Paulus bruker ordet «GAV» om disse tingene, og ikke «gir», eller «gav og gir», pluss alt det andre jeg har skrevet om dette, også den type dåp som var da, og profetien til Joel 3, 1ff, og at vi bare leser om dette i tiden med Apostelgjerningene.
At jeg skriver alt dette er jo fordi Richard er så raus at han i bloggen sin tillater at vi kan debattere med hverandre selv om vi har ulik forståelse og ulikt bibelsyn. Det jeg skriver er da ikke et PERSONLIG angrep på de jeg er uenig med, men et syn på en LÆRE og en FORSTÅLESE jeg tror er feil. Det betyr selvsagt ikke at jeg mener de som er uenig med meg ikke er frelst! For det mener jeg at jeg har gitt uttrykk for flere ganger her inne, at det er troen på Golgataverket som frelser oss alle, uansett bibelsyn. Jeg håper vi kan skille disse to tingene fra hverandre. For å fordømme noen tør rett og slett ikke jeg, bare Gud vet hvem som er frelst. Derfor har jeg også respekt for at vi har ulike bibelsyn.
I de aller fleste kristne forum er det i dag «redaktørregelen» som gjelder og som styrer et forum og hvem som får slippe til eller ikke og eventuelt får godkjent sine innlegg og kommentarer eller ikke. Vårt Lands «verdidebatt.no» la ned sitt kommentarfelt for noen år siden nettopp fordi redaktøren hadde en klar agenda om å få frem sitt eget og sine journalisters bibelsyn, dette har helt tydelig manifistert seg i ettertid, noe som ble kraftig kritisert da det skjedde, og noe som blir kritisert den dag i dag, og som har ført til at den genuine bibelske debatten av de som er genuint opptatt av Guds ord, enten som lærd eller lekmann, har forsvunnet. Etter mitt syn er Vårt Land ikke en kristen avis mer.
HELDIGVIS har ikke Richard gjort dette, han er raus og åpen for andres syn uten å ha en agenda om å styre frem sitt eget bibelsyn og fordømme andre…noe som gjør at jeg personlig har blitt gald i dette forumet…og ikke minst de som debatterer her. Denne bloggen er etter mitt syn unik, i motsetning til andre steder jeg kommenterer, hvor fordømmelsen er ganske stor. Jeg synes derfor det er stort at vi har en slik blogg! Og takk til Richard for det!
Med dette avslutter jeg nå for egen del debatten om nådegavene…i alle fall i denne omgang.
Mvh Åge
LikerLiker
24. august 2020 at 13:30
Hej Richard (mfl.)
Jeg var ikke så hurtig til at svare, fordi jeg gerne ville tænke svaret ordentlig igennem. Det gør mig ondt at læse om tabet af din datter. Og jeg ville ikke skrive noget, som kunne misforstås eller såre.
Jeg tror ikke, at vi fødes som Guds børn. Paulus skriver i Ef. 2,3, at «vi var af naturen vredens børn ligesom de andre.» Børnene frelses ikke ved deres uskyld, men ved, at de bliver båret til Kristus.
Jeg mener, det er klart, at Bibelen siger, der er frelse i dåben. Mark. 16,16: «Den, der tror og bliver døbt, skal blive frelst». Og Peter taler om «den dåb, som nu frelser jer». (1. Pet. 3, 21.)
Men det betyder ikke, at dåben frelser uden tro. Ligesom vi siger, at Jesus og evangeliet frelser, men ikke uden tro.
Jeg blev også ked af at læse om den opfattelse, du fik af nøddåben: at det skulle betyde, at din datter gik fortabt, hvis hun ikke blev døbt. Sagde de til jer, at det var deres opfattelse? Jeg mener i hvert fald, det er en stor misforståelse.
Det kaldes ikke nøddåb af den grund, men fordi det er en nødsituation, i og med at barnet er i livsfare.
Jeg mener bestemt ikke, at børn (eller andre), som af en eller anden grund ikke når at blive døbt, går fortabt – og jeg kender heller ikke andre, der mener det.
Er det ikke muligt at døbe, må man bære barnet til Kristus i bøn og bede ham om at frelse det – ligesom I gjorde med jeres datter. Så jeg er også sikker på, at hun er hjemme hos Jesus!
Uforskyldt undladelse af dåben er ikke det samme som foragt for dåben. Og selv om I selv sagde nej til nøddåben, tænker jeg ikke, det var foragt eller en synd, men noget, der beroede på en misforståelse.
Og selv om jeg ikke mener, at et udøbt barn går fortabt, så mener jeg stadig, det giver mening med nøddåb, fordi Gud har befalet os at døbe, og på grund af de store løfter og velsignelser, der er knyttet til dåben. Hvis man ved, at barnet snart vil dø, giver det mening at give det del i denne velsignelse, mens der er tid.
Gud har bundet os til nådens midler, men han har ikke bundet sig selv. Fortsættelsen i Mark. 16,16 lyder jo heller ikke: «den, som er vantro og udøbt, skal dømmes», men bare den, som er vantro.
Her til morgen læste jeg et meget smukt udtryk for det i en bog af den britiske evangelist Nick Pollard, hvis kone spontant aborterede deres kommende barn.
«Gennem tårerne tog Gud imidlertid dette onde og vendte det til noget godt. Jeg indså pludselig, at vores barn var kommet direkte i himlen. Dette barn ville aldrig opleve smerte eller tårer. Dette barn ville aldrig vide, hvad det er at blive grinet af eller afvist. Det eneste, dette barn ville kende, ville være gode ting i Guds nærvær. Selvfølgelig tog det ikke smerten væk, men det forvandlede den.»
Jeg håber, det gav nogenlunde mening. Og jeg håber ikke, jeg har såret dig med dette indlæg.
Mvh. Anne.
LikerLiker
24. august 2020 at 14:34
Hei Anne
Nei du såret meg ikke😊
Kan du lese denne artikkelen og gi meg en kommentar på innholdet?
https://bibelogtro.wordpress.com/2015/02/16/kommer-babyer-til-himmelen-nar-de-dor/
Mvh Richard
LikerLiker
24. august 2020 at 21:59
Hei Richard!
Har hun ikke gjort det nå?
LikerLiker
24. august 2020 at 22:54
Hei Fredrik
Ikke helt! Hun snakker ikke noenting om tilregnelighetsalderen. Det er hva artikkelen jeg linket til handler om. Vi er født med arvesynd samtidig som Bibelen tydelig viser til en tilregnelighetsalder, altså at barn opp til en hvis alder er uskyldige tross arvesynden. Barn hører Guds rike til, fullstendig uavhengig av dåp. Foreldre begår ikke en synd ved å la barnet få velge å døpe seg når det blir gammelt nok til å selv få velge å leve i troen på Jesus. Ingen synd eller unnlatelse skjer ved at foreldre ikke bærer barnet til dåp. (Skulle ikke tro at en lutheraner mener dette😉)
Mvh Richard
LikerLiker
25. august 2020 at 11:58
Hej Richard.
Jeg havde læst artiklen og havde også den i tankerne, da jeg skrev til dig, men nu har jeg læst den igen, og der skriver du ikke noget om tilregnelighedsalder?
Hvilke bibelsteder tænker du på, der taler om dette, og om at børn er uskyldige? (mener du syndfri?) Jeg kan ikke komme i tanker om nogen, nemlig.
Men selvfølgelig er det rigtigt, at de ikke har syndet bevidst, men de har anlæg for det (jf. arvesynden). Ligesom et spædbarn heller ikke kan gå eller tale, men alligevel siger vi ikke, at det er lamt eller stumt, fordi det jo (almindeligvis) har anlæggene for senere at lære det.
Jesus siger ikke, at børnene hører Guds rige til (på forhånd), men at Guds rige hører sådanne (som børnene) til. Dvs. at Guds rige ikke bare er for voksne, men også for børn. Det mente disciplene jo ikke, da de truede ad mødrene og børnene.
Det er værd at bemærke, at Jesus bliver vred!
Hvis børnene allerede så at sige var i Guds rige, hvorfor skulle han så blive så vred over, at disciplene ville hindre børnene i at komme til ham? Han bringer tydeligvis Guds rige til børnene ved at velsigne dem.
Og der tales om at tage imod Guds rige ligesom et lille barn. Et lille barn har altså også brug for at tage imod Guds rige. Hvis barnet skal tage imod Guds rige, vil det sige, at det ikke har det på forhånd.
Mvh. Anne.
LikerLiker
25. august 2020 at 14:16
Hei Anne
Det er ikke artikkelen du nå kommenterer under, men denne:
https://bibelogtro.wordpress.com/2015/02/16/kommer-babyer-til-himmelen-nar-de-dor/
Det er tre A4 sider. Der blir dette temaet tatt opp.
Mvh Richard
LikerLiker
27. august 2020 at 10:42
Hej Richard.
OK, så giver det mening. 🙂
Jeg læser den og vender tilbage til det.
Mvh. Anne.
LikerLiker
25. august 2020 at 13:01
Hei Anne!
Har hørt at noen tror at alt skjer når barnet blir døpt når barnet får vann på hodet. Som at det blir frelst, blir innlemmet i Kristi kropp og får Den Hellige Ånd. Kanskje mer. Tror du det? Tror det står i Apostlenes gjerninger at hele familier ble døpt. Vet man sikkert at de små barna også ble døpt der og var det ikke full neddykkelse i vann? Velsignet ikke Jesus barna? Han døpte vel ikke.
LikerLiker
27. august 2020 at 10:48
Hej Fredrik.
Ja, det tror jeg.
Ja, der står i Ap.G, at hele familier blev døbt. Nu kan man selvfølgelig ikke vide, om der var små børn der, så derfor plejer jeg ikke at bruge det som argument. Men der står ikke, at der var nogen, der var undtaget.
Jo, det har nok været fuld neddykkelse i vand.
Jesus døbte ikke børnene, ligesom han heller ikke døbte nogen andre. Den kristne dåb blev først indstiftet efter Jesu død og opstandelse, lige før han for til Himmels. Man kunne jo ikke blive døbt til Jesu død og opstandelse, før han rent faktisk var død og opstået.
Mvh. Anne.
LikerLiker
27. august 2020 at 14:38
Hvorfor ble Jesus døpt?
LikerLiker
27. august 2020 at 18:26
Hei Fredrik
Det var for deg og meg han ble døpt av Johannes i Jordanelven.
Evangelisten Markus skriver kort og lite detaljert om Jesu dåp. Matteus bruker litt flere ord. Han tar også med at døperen Johannes egentlig ikke ville døpe Jesus. Johannes mente at det var han selv som trengte å bli døpt av Jesus. Men, Jesus insisterte på å bli døpt. «La det nå skje! Dette må vi gjøre for å oppfylle all rettferdighet» var Jesu klare beskjed til Johannes.
Her i Jesu dåp møter vi treenigheten. Jesus blir døpt, Den Hellige Ånd kommer over ham, og Gud selv taler ord om Jesus.
Jesus ble døpt for å få Ånden over seg og for å bli utropt å være Guds Sønn. Alle andre som kom til Johannes for å bli døpt gjorde det fordi de hadde synder å bekjenne. Jesus var, heldigvis, ikke en synder som deg og meg. Han hadde ingen synd å bekjenne. Slik sett trengte han ikke å bli døpt, for sin egen del. Han ble døpt for vår del! Han bekjente vår synd akkurat som da Han døde for vår synd.
Jesu dåp peker fram mot den kristne dåp, mot vår dåp som også handler om vann og Ånden. Tre år etter denne hendelsen sa Jesus følgende ord: «Gå derfor ut i all verden og gjør alle folkeslag til mine disipler, i det dere døper dem i Faderens, Sønnens og Den Hellige Ånds navn.» (Matteus 28,19).
Jesus lar seg døpe av Johannes for å starte vandringen som Guds Sønn fram mot påsken i Jerusalem.
Mvh Richard
LikerLiker
28. august 2020 at 13:38
Hej Richard.
Nu har jeg fået læst den rigtige artikel.
De ord om ikke at vide forskel på godt og ondt havde jeg ikke tænkt på.
Men er det «endnu ikke at vide forskel på godt og ondt» og «ikke forstå at forkaste det onde og vælge det gode» det samme som uskyld?
Hvis man ikke forstår at forkaste det onde, eller ikke forstår at vælge det gode, lyder det ikke for mig som det samme som uskyld. Næsten tværtimod?
Det er interessant, at et lignende udtryk bruges om indbyggerne i Nineve: «mennesker, som ikke kan kende forskel på højre og venstre». (Jonas 4,11). Alligevel kan Gud sige til Jonas, at han skal forkynde for dem, at han har opdaget deres ondskab. Og så omvendte de sig da også.
På den anden side er det netop, fordi de «ikke kan kende forskel på højre og venstre», at Gud har ondt af dem.
Ordet tilregnelighedsalder bruges ikke (men det er selvfølgelig heller ikke strengt nødvendigt), og der står heller ikke, hvornår det er. Ville det ikke blive temmelig indviklet at vurdere i hvert enkelt tilfælde, hvornår et barn har nået denne alder?
Af natur vil et barn jo ofte gøre dårlige ting. Det er derfor, de har brug for opdragelse. Mange gange er det jo, fordi de ikke ved bedre, men så sørger opdragelsen for, at de kommer til at vide bedre.
Selv om et barn ikke ved, at det er forkert at slå på lillebror, er det jo forkert alligevel – og det får barnet jo så også at vide, så han kan lade være med at gøre det fremover.
Men det er også rigtigt, at børn har en anden ydmyghed, modtagelighed og tillid – de ved, at de ikke kan klare sig selv, noget den voksne ofte ikke ved og måske derfor heller ikke er så modtagelig.
Så spørgsmålet er ikke, om børnene kan tro og tage imod, som de voksne kan, men snarere omvendt: Kan vi voksne tro og tage imod, som børnene kan?
Hvad der er født af kødet, er kød (så kødet kommer ikke først til ved tilregnelighedsalderen, som vi er enige om), så børn har også brug for at komme ind i Guds rige ved vand og Ånd. (Joh. 3.)
Syndernes forladelse gælder både vores syndige natur og de synder, vi konkret begår.
Mvh. Anne.
LikerLiker